En anderledes skovtur eller en tur rundt i Birkerød By

Heldigvis må vi stadigvæk komme ud i den friske luft. Det kan gøres på mange forskellige måder.

Orienteringsklubben ØST Birkerød anbefaler her et par alternativer til den sædvanlige trave-, løbe eller cykeltur.

Vi har her i Rudersdal Kommune mange ”Find Vej” poster  Orienteringsløbsklubber overalt i landet har – med tilladelse fra Naturstyrelsen – i de senere år opsat såkalte Faste Poster (røde træpæle påsat et Find Vej mærke) i et stort antal af de danske skove.

Det er oplagt at jagte disse poster på din næste tur i skoven i denne tid, hvor mulighederne ellers er begrænsede. I skoven kan du stadigvæk holde god afstand.

En anden mulighed er at gå på opdagelse i Birkerød By efter diverse skulpturer og bygnnger (foto-orientering). Nogen af dem har du måske aldrig lagt mærke til.

Sådan her får du kort og oplysninger – gratis – du skal selv downloade og printe kortene ud:

På OK ØST Birkerøds hjemmeside www.okoest.dk finder du et menupunkt, der hedder Find Vej (yders og nederst til venstre). Her kan du finde kort og forslag til ruter over Bistrup Heg og Rude Skov.

Du kan finde mange flere skove og forslag på www.Findveji.dk , som dækker hele landet. Her finder du også flere forslag i Rudersdal Kommune.

Kontakt os, hvis du har spørgsmål: ellis.sommer43@gmail.dk

 

 

Færdigheder

Indsendt den

marts 31, 2020